|
Ved årets JM i disco dansede Michelle og Louise sig til en velforjent og flot guldmedalje i talentrækken, duo. Michelle har tidligere vundet både JM og DM i disco. Pernille og Mia siger tak for en fantastisk dag til jer alle. I er blevet rigtig dygtige.
Ved de Jyske Mesterskaber i Standarddans, blev det ligeledes til en forrygende dag for dansere fra VM Dans, der dansede sig til hele 3 guldmedaljer og 2 sølvmedaljer. Stemningen var i top og danserne dansede helt fantastisk. Træningen har båret frugt og de flotte resultater skabte stor glæde hos danserne og både stolte forældre og en stolt Mads Vad, der er instruktør for børnene.
I rekrutteringsrækken vandt Mikkel Petersen og Josefine Thomsen guld i børn 1 og har dermed titlen som Jysk mester.
I debutant børn 2, blev det til en flot sølvmedalje til Simon Pedersen og Noa Charmin.
I rekrutteringsrækken vandt Phillip Høgh og Alberte Twilhøj guld i børn 2 og har dermed også titlen som jysk mester. Phillip og Alberte startede deres dansekarriere i efteråret, hvor de stillede op i debutantrækken. I november stillede de op i rekrutteringsrækken og blev danmarksmester. Resultatet ved DM og JM har nu kvalificeret Phillip og Alberte til at danse talentrække fremover.
I talentrækken vandt Marcus Skifter og Cassandra Poulsen guld i børn 2 og har dermed også titlen som Jysk mester. Resultatet har kvalificeret Marcus og Cassandra til at danse i konkurrencerækken fremover.
I rekrutteringsrækken for ynglinge vandt Søren Nygaard Jensen og Amalie Alexandra Madsen sølv.
|