







Waacking:
Waacking er en stilart, som er opstået på klubberne i Los Angeles i Californien engang i 1970’erne. Beatet man danser til er funky og det samme er bevægelserne. Dengang, forsøgte man at efterligne- og lod sig inspirere af Las Vegas’ showgirls, som ofte optrådte som nogle meget vigtige divaer. Bl.a. derfor er der en masse attitude og karakter forbundet med stilarten.
Kids hip hop/POP:
Kids hip hop/POP er som sådan ikke en stilart, men en ”genre” VM Funkstylez tilbyder. Her kan de yngre unge lære at danse hip hop, lære om musik og hip hop-historie, men i et stille og fordøjeligt tempo. Ligeledes vil koreografierne og musikken man danser til være den populære dansemusik man hører i radioen og på TV.
Koreografi:
Der vil naturligvis være koreografier på alle vores hold, her er et bud på hvordan en lille koreografi en helt almindelig undervisningsgang kunne se ud.
(Denne koreografi er inspireret af genren popping).
Art of Freestyle:
Som det fremgår af navnet, så lærer man her at freestyle – altså at danse frit, uden koreografi at forholde sig til og uden at have forberedt sig. Det er efterhånden et must at kunne, da freestyling vitterligt udtrykker den man er som danser. Paulo vil fokusere på at lære sine elever at genkende musik og dets opbygning og derudover vil han undervise i nogle basis principper indenfor freestyling. Det er hans mål, at eleverne lærer sig selv så godt at kende som dansere, at det bliver ”piece of cake” at freestyle.
Breakdance/bboying:
Breakdance er den allerførste dansestil indenfor hip hop, dansestilen går helt tilbage til slutningen af 1960’erne! Breakdance er en dynamisk og meget imponerende dansestil, som kræver styrke og en god teknik. Det er BÅDE for DRENGE og PIGER, så alle er velkommen.
Break Fundamentals:
Her vil Paulo gå i dybden med de allermest fundamentale principper indenfor breakdance. Dette vil skabe et godt grundlag for at kunne lære breakdance og tage det til det næste niveau. Paulo vil gå i dybden med musik, historie, attitude og selvfølgelig moves.
Disco:
Disco er ikke kun John Travolta og Saturday Night Fever. Det har udviklet sig til en jazzet, funky, atletisk og udfordrende dans. Hos VM Funkstylez vil vi også forsøge at eksperimentere med at freestyle indenfor disco.
POP hip hop:
POP hip hop er som sådan ikke en stil, men en time VM Funkstylez har opfundet. I POP-timen blander vi forskellige hip hop stilarter, og mikser det sammen til en svedig og sjov koreografi der kan passe til de sejeste (poppede)sange. POP hip hop bestræber sig på at være let fordøjeligt og ligetil for publikum.